Futurum IT på IBM Business Connect

Så er IBM Business Connect 15 vel overstået. En stor tak til vores kunder som havde valgt at være til stede på dagen. Det var rigtigt dejligt at se jer!

Fra Futurum IT’s side skal der ligeledes lyde et stor tak til IBM for et rigtigt flot Business Connect 2015 event. Det var en ære at være blandt de tre nominerede til årets “IBM Business Partner” blandt 144 IBM Business Partnere i Danmark. Det var Secure Device som velfortjent rendte af med sejren som årets IBM Business Partner 2015, men Futurum IT kommer stærkt igen til næste år!

En helt speciel oplevelse for os var at have en masse dejlige unge studerende med fra KEA, som i deres sidste semester arbejder med processer, og hvor Futurum IT støtter op som undervisere og mentorer i dette forløb. Deres formål med dagen var at finde en praktikplads og samtidigt blive inspireret gennem en masse gode BPM dialoger.

ibm_messe_6

Vi havde også fornøjelsen, i samarbejde med IBM og KMD, at afholde et velbesøgt seminar. Der var efterfølgende så mange interessante spørgsmål, at det var svært at overholde tiden.

Der var 1500 deltagere på Business Connect 2015 i Tivoli Congress Center og vi blev taget rigtigt godt imod af de mange besøgende på messen, som var forbi vores stand, og budskabet om BPM faldt i god jord hos de personer som vi talte med. Det er en dejlig fornemmelse at bringe værdi for så mange.

Tag: #‎IBMBC15DK‬